Kompaktkamera

Et kompaktkamera er et lille og kompakt kamera, som gør det nemt at tage flotte billeder i høj kvalitet. Trods størrelsen har de fleste kompaktkameraer et væld af automatiske sceneindstillinger såsom portræt, landskab, aftenbilleder og til fotografering af motiver i bevægelse. Kompaktkameraer i den lidt dyrere ende af skalaen er i dag udstyret med en stor 1” sensor, hvilket betyder bedre billeder ved fotografering i svagt lys, generelt mindre støj i billedet, større dynamisk omfang og mere dybde i billedet.
Disse kompaktkameraer vil oftest have mulighed for manuel indstilling af blænde, lukkertid og iso, som er de tre mest basale indstillinger. Derudover kan eksempelvis fokusering, hvidbalance og opløsning indstilles, og vil man have mulighed for mere avanceret efterbehandling af ens billeder, kan Raw-formatet vælges.
Videooptagelse er i dag at finde i stort set alle kompaktkameraer, og der kan alt efter model, optages i Full-HD eller 4K opløsning. Rent praktisk lagrer et kompaktkamera de optagede billeder på et hukommelseskort, og de kan herfra overføres fra kameraet med kabel eller direkte fra hukommelseskortet.












