Kite Falco 8x32
Kite Falco 8x32 fra KITE er en enestående tilføjelse til deres professionelle sortiment og tilbyder objektivdiametre fra 25 mm til 42 mm. De er designet med præcision og udformet til at opfylde de højeste standarder og leverer en enestående ydeevne til både naturentusiaster og professionelle, der søger uovertruffen klarhed og pålidelighed.
Kite´s serie af Falco kikkerter er en del af deres professionelle sortiment, og tilbyder 6 kikkerter med objektivdiametre der spænder fra 25 mm til 42 mm. Falco 8x32 kikkerten er designet efter de højeste standarder, og bruger førsteklasses glaselementer, der er behandlet med Kite Optics MHR-coatning. Dette sikrer en lystransmission på op til 90 %, og betyder at kikkerten leverer billeder med naturlig farvegengivelse, enestående kontrast og en høj dybdeskarphed.
Kite Falco 8x32 er en håndkikkert i mellemstørrelsen, hvor du får en god balance mellem lysstyrke og bærbarhed. Forholdet mellem objektivdiameter og forstørrelse giver en udgangspupil på 4, og betyder at kikkerten ideel til brug under almindelige lysforhold. Den kompakte og rejsevenlige størrelse gør den nem at have med ud i naturen eller med på safarituren til Afrika. Falco 8x32 leverer høj billedkvalitet og et roligt billede, og det ekstra brede synsfelt på 143m/1000 meter, gør det nemmere at følge fugle i flugt og at scanne savannen i din jagt på den sky leopard. Men Kite Falco imponerer også på korte afstande - Med en super lav nærgrænse på 1,7 meter, kan du se selv de fineste detaljer, når du er helt tæt på motivet. Den lave nærgrænse betyder også, at Falco 8x32 er et godt valg til at nærstudere sommerfugle, insekter eller fauna i naturen.
Kite Falco kikkerten er konstrueret af præcisionsbearbejdede metalkomponenter for at sikre jævn og hurtig fokusering, så du nemt kan stille skarpt på motivet. Med den vandtætte IPX7 certificerede og gasfyldte konstruktion sikres det, at de indvendige glas-elemeter ikke dugger til, så kikkerten kan levere et krystalklart billede under alle vejrforhold. Med ergonomisk placerede fordybninger til tommelfingrene er Falco-kikkerten behagelig at holde på, og det optimerede greb minimerer træthed ved langvarig brug. Kikkerten er designet med robuste og ergonomiske øjestykker, som kan indstilles i 3 trin alt efter hvilken øjenafstand der passer til dit brug. Øjestykkerne er konstrueret af aluminium, og det er muligt at skrue dem af og udskifte dem, hvis de skulle blive slidt ned med tiden.
Hvis du prioriterer kompakthed og let vægt til rejser eller vandreture, kan 8x25 eller 10x25 modellerne være passende. For alsidig brug med en god balance mellem størrelse og lysstyrke er 8x32 eller 10x32 kikkerterne ideelle. Har du derimod brug for maksimal lysstyrke og detaljerigdom til fuglekiggeri eller jagt, vil 8x42 eller 10x42 modellerne være det bedste valg.
Hvilken Kite Falco kikkert skal jeg vælge?
Overvej dine primære anvendelsesområder og personlige præferencer for at vælge den kikkert, der bedst opfylder dine behov.
> 8x25 -Perfekt til rejser og vandreture, hvor kompakthed er vigtig.
> 10x25 - Let, kompakt og rejsevenlig kikkert til observationer på længere afstande, hvor der er behov for højere forstørrelse.
> 8x32 - Allround brug med god balance mellem lysstyrke og bærbarhed. Bredt synsfelt og nem at holde rolig.
> 10x32 - Når der ønskes højere forstørrelse i en kompakt størrelse.
> 8x42 - Ideel til fuglekiggeri, jagt og naturobservationer under skiftende lysforhold.
> 10x42 - Til detaljerede observationer og brug på længere afstande. Stort lysindtag til brug i skumringstiden.
Garanti og tilbehør
Falco kikkertserien er den perfekte kombination af optisk ydeevne og robust byggekvalitet, og er det perfekte værktøj til at få det bedste ud af dine eventyr i naturen. Som en ekstra sikkerhed giver Kite hele 30 års garanti på deres kikkerter i Falco-serien. Til kikkerten medfølger der manual, neoprenrem, taske med rem, objektivdæksler og regndæksel.
| SKU | K283629 |
|---|---|
| EAN | 5425026283629 |
| Forstørrelse | 8x |
| Diameter på frontlinse | 32mm |
| Synsfelt på 1000M | 143m |
| Synsfelt (grader) | 8,2 |
| Nærgrænse | 1,7m |
| Vandtæt | Ja |
| Vægt | 500g |
| Garanti | 30 År |