Nikon Z 6 III Hus
Med Nikon Z6III får du et kompakt full-frame kamera med fantastisk billed- og videokvalitet. Med en nyskabende delvist stablet CMOS sensor med 24,5 MP og den lynhurtige EXPEED 7 billedprocessor leverer kameraet hurtig og præcis autofokus, intern 6K raw videooptagelse og kontinuerlige billedserier på op til 120 bps.
Med det nye Z6III hæver Nikon ydeevnen betragteligt på deres full-frame-kameraer i mellemklassen. Nikon Z6III er fyldt med spændende opgraderinger for både fotografer og videografer, og kameraet er udstyret med mange af de samme avancerede teknologier som ”storebrødrene” Z8 og Z9.
Nikon Z6III er udstyret med verdens første delvist stablede full-frame CMOS-sensor, der gør Z6III i stand til at levere en exceptionel høj billedkvalitet med et bredt dynamisk område og naturtro farvegengivelse.
Den delvist stablede billedsensor i hjertet af Z6III sikrer i kombination med den lynhurtige EXPEED 7 processor kameraets lynende hurtige autofokus og EVF-opdateringshastigheder samt dets imponerende lysfølsomhed. Kameraets fænomenale sensorscanningshastigheder og ultrahurtige dataudlæsning giver lynhurtige AF-beregninger på niveau med Z8 og Z9.
Med sin nye avancerede 24,5 MP-billedsensor leverer Z6III en ydeevne, der nemt overgår Z6II. Nikon Z kameraet kan optage kontinuerlige billedserier på op til 120 bps med 10 MP JPEG-filer i DX-format eller 60 bps med 24 MP JPEG-filer i fuldformat uden risikoen for forvrængning forårsaget af ”rolling shutter”. Med fuld pixeludlæsning opretholdes det dynamiske omfang, hvilket giver mulighed for beskæring af fotos uden at der gås på kompromis med billeddetaljerne.
Lynhurtig autofokus med præcis og pålidelig motiv-tracking
Uanset hvor uregelmæssigt og hurtigt dit motiv bevæger sig, låser Nikon Z6III-kameraet sig fast. Det imponerende autofokussystem er ca. 20% hurtigere end foregængeren Z6II, og sikrer præcis og pålidelig motivregistrering og -tracking selv ved optagelser i svagt lys. Nikons effektive 3D-tracking gør det nemt at stille skarpt på uforudsigelige motiver i hurtig bevægelse, og kan låse sig fast på selv helt små motiver.
Lynhurtige AF-beregninger på niveau med Z8 og Z9 tillader bemærkelsesværdig præcision ved optagelse med høj billedhastighed, og Nikons deep-learning-teknologi giver imponerende motivregistrering i autopunkts-AF og manuel fokus. Hvis du bruger en lav dybdeskarphed til at optage stillbilleder, eller interiør- og landskabsdetaljer, tilbyder nålespids-AF et meget lille og meget præcist AF-punkt. Du kan definere det nøjagtige fokuspunkt på selv de mindste elementer i din komposition.
Med dedikeret motivregistrering af mennesker og dyr er det en leg at tage smukke billeder af familie, venner og kæledyr, og Nikon Z6III kan registrere ansigter der fylder helt ned til kun 3% af billedet. Z6III kan foruden registrering af mennesker og kæledyr også følge fugle, cykler, motorcykler, biler, fly og toge.
Med en AF-følsomhed ned til -10 EV er det muligt at optage i skumringstiden eller sågar om natten. Z6III´s store ISO-område fra 100-64.000(kan udvides til 50-204.800) gør det muligt at lave gode håndholdte optagelser i dårligt lys uden brug af fotostativ. Fotograferer du udendørs i skarpt lys, holder dedikerede AF-pixels på kameraets billedsensor ansigter i fokus, selv om de befinder sig i skyggeområder eller ved modlys.
*AF-følsomhed ned til -10 EV. Målt i billedindstilling ved ISO 100 og en temperatur på 20 °C med single AF (AF-S) og et objektiv med en maksimumblænde på f/1,2.
Gennemtænkt design og vejrforsegling til eventyrlystne fotografer
Nikon Z6III er designet og konstrueret til eventyrlystne fotografer. Kamerahuset er let og samtidigt utroligt holdbart. Med en vægt på 750 gram er Z6III skabt til at rejse ud i verden og konstrueret til at møde hårde udendørs miljøer.
Både kamerahus og batteri kan klare temperaturer ned til -10 °C, hvilket gør det fuldt ud muligt at gå på eventyr i kolde vinterlandskaber på jagt efter det perfekte dyrelivsbillede. Z6III har samme effektive vejrforsegling som Z8, så du behøves ikke at lade dig stoppe af regnfulde eller støvede miljøer – både kameraet og det tilgængelige MB-N14 batterigreb er klar til opgaven.
Når kameraet slukkes, aktiveres der automatisk en VR-lås, hvilket beskytter billedsensoren mod utilsigtede stød eller slag. Kameraets front er produceret af magnesiumlegering, hvilket holder vægten nede, samtidig med at det er utroligt modstandsdygtigt over for stød. Top- og bagpladerne på Z6III er fremstillet af letvægts Sereebo kulfiber, som er et robust og stærkt sprøjtestøbt materiale med samme strukturelle styrke som magnesium.
Det spejlløse Z6III har fordelen af et elegant design med samme niveau af brugertilpasning som i Z8 og Z9 kameraerne. Ergonomien og knaplayoutet er gennemtænkt for at sikre optimal brugervenlighed, så du kan lave hurtige kamerajusteringer uden at tænke. Et væld af FN knapper kan indstilles til at ændre på dine foretrukne kamera-indstillinger.
Z6III er udstyret med to kortpladser til lagring af fotos og videoer. Den ene kortplads understøtter de lynhurtige CFexpress Type B-kort og XQD-kort, mens det andet har plads til UHS-II SD-kort.
Find SD hukommelseskort HER og CFexpress kort HER
Z6III - Optag intern 6K/60p Raw
Nikon Z6III giver dig friheden til at kreere smukke videoer uden brug af eksterne recordere, og med muligheden for intern optagelse i kameraet på op til 6K/60p RAW og 5,4K/60p YUV, er det muligt at levere uredigerede optagelser direkte fra kameraet, hente lodrette HD-optagelser til dine sociale medier – og meget mere. Du kan skabe detaljerige 4K UHD/60p-videoer oversamplet fra 6K i kameraet eller optage 10-bit logfiler med omfattende dybde og dynamisk område, som er perfekt til farvegradering.
Med Z6III kan du skabe dramatiske slowmotionsekvenser, og optage fuld HD-videoer i fuldformat ved 240p svarende til 10x slowmotion. Du kan også indsnævre visningen uden at skifte objektiv ved at optage i DX-beskæringsindstilling ved 4K/120p. Muligheden for at optage i 10-bit H.265 giver dig maksimal fleksibilitet i forhold til farvegradering i efterbehandlingen.
Lyd i professionel kvalitet
Som det første Nikon-kamera har Z6III en ekstern mikrofonindgang, der fungerer som linjeindgang og giver dig mulighed for at tilslutte din lydoptager eller mixer direkte til kameraet. Du kan optage lyd i professionel kvalitet i kameraet, når du optager video, hvilket sparer dig værdifuld tid i efterbehandlingen.
Berøringsfølsom, roterbar vippeskærm med høj opløsning
Uanset hvilken vinkel du optager fra giver den store 3,2” roter- og vipbare 2.100.000 punkters touchskærm dig altid et klart og detaljeret billede af motivet. Ved optagelse af video kan displayet indstilles til at vise vigtig optageinformation, herunder en bølgeform og en rød ramme, der bekræfter, at du optager.
VR på 8 lukkertrin med fokuspunktstabilisering
Z6III har fordelen af en avanceret indbygget billedstabilisering med en effektivitet på op til 8 lukkertrin, og i kombination med lukkerhastigheder på op til 1/16,000 får du friheden til at tage superskarpe håndholdte billeder, selv i svagt lys og om natten. Monterer du et Nikon Z-objektiv uden indbygget VR, vil fokuspunkt-VR stabilisere området omkring det aktive fokuspunkt, uanset hvor i billedet det er.
Banebrydende elektronisk søger med høj opløsning og ultrabred farveskala
Nikon Z6III er udstyret med en exceptionel lysstærk elektronisk søger med en ultrahøj opløsning på 5.670.000 punkter, hvilket sikrer et lyst og ekstremt detaljerigt billede til dine kompositioner. Z6III er det første spejlløse kamera med en elektronisk søger med et ekstra bredt DCI-P3-farvespektrum til mere nøjagtige og naturtro farver. Ved udendørs optagelse i skarpt lys sikrer søgerens høje luminans på 4000 nits stor klarhed og detaljegengivelse i skyggeområder, mens en opdateringshastighed på 60 bps sikrer jævn og behagelig visning.
Z6III specifikationer:
> Delvist stablet 24,5 MP fuld-frame-sensor: lynende sensor-hastigheder giver fuld pixel-aflæsning for detaljerede billeder med enestående dynamisk område og farvegengivelse. ISO-område går fra 100 til 64000 (udvidet 50-204800).
> 6K RAW: Intern 6K/60P (RAW) og 5,4K/60P (YUV) optagelse. Du kan oprette 4K UHD/60p-video oversamplet fra 6K in-camera og optage optagelser ved 240p (10x slowmotion).
> Lyd i professionel kvalitet: Kameraets eksterne mikrofonindgang kan bruges som en indgang på linjeniveau for lyd i professionel kvalitet.
> EVF med 5.670k punkter og opdateringshastighed på 60 fps sikrer jævne og højopløselige visninger. En ultrabred DCI-P3 farveskala viser naturtro farver uden farvestriber.
> Op til 120 fps med AF/AE og Pre-Release Capture: 120 fps med 10MP DX-format JPEG'er eller 60 fps med 24MP full-frame JPEG'er.
> Flagskibs-AF-funktioner: lynhurtige AF-beregninger sørger for exceptionel motiv-tracking. Motivgenkendelse og AF fungerer ned til –10 EV for video og stillbilleder
> Effektiv VR og fokuspunkts-stabilisering: Indbygget 5-akset billedstabilisering i kamerahuset og E-VR til video. Fokuspunkt-VR stabiliserer området omkring det aktive fokuspunkt.
> Vari-angle touchskærm: 2.100.000 punkters touchskærm sikrer en klar og detaljeret visning fra enhver vinkel.
> Kompakt og robust kamerahus: Z6III vejer blot 750g og er udstyret med en førsteklasses vejrforsegling og kuldebestandighed helt ned til –10 C
> To kortpladser: Et slot understøtter CFexpress Type B-kort eller XQD-kort og et slot understøtter UHS-II SD-kort.
> Separat batterigreb: Nikons nye Power Battery Pack MB-N14 kan bruges som et greb til lodrette optagelser eller til at modbalancere store teleobjektiver.
Nikon Z6III smarte features:
> Pixelshift med RAW-filer på 96 MP med spektakulære farver og lav støj
> Touch Fn: Ryk fokuspunktet på skærmen, mens du kigger i søgeren.
> Skin Softening: Få smuk og udglattet hud, mens øjne og hår holdes skarpe. Virker på op til 3 motiver i billedet.
> Portrait Impression Balance: Skab flotte portrætter med præcis kontrol over nuance og lysstyrke.
> Nye foto-presets: Rich Tone Portrait, Flat Monochrome og Deep Tone Monochrome
Nikon Imaging Cloud2, en gratis cloud-tjeneste, der tilbyder firmwareopdateringer direkte til kameraet samt kamera-til-cloud-billedlagring og eksklusive picture-control-presets vil snart være tilgængelig.
Ved køb af Nikon Z6III medfølger der 1x genopladeligt Li-ion-batteri EN-EL15c, 1x HDMI/USB-kabel, 1x kamerarem og et USB-kabel UC-E25.
Nikon Z6III fås også i to sæt, hvor der medfølger objektiv: Nikon Z6III + 24-70 F/4 og Nikon Z6III + 24-120 F/4
Mangler du et objektiv til Nikon Z6III? Find alle Nikon Z objektiver HER
| SKU | VOA130AE |
|---|---|
| EAN | 4960759916167 |
| Kamera type | Spejlløst / Mirrorless |
| Sensor størrelse | Full Frame |
| Megapixel | 24,5 |
| Billedstabilisering | I kamerahuset |
| ISO | 100 - 64.000 |
| Søger | Ja |
| Vægt | 760g |
| Garanti | 2 År |
| Bajonet | Nikon Z |