Leica APO Televid 82 + 25-50x WW ASPH Okular

28.700,00 DKK
In stock
Varenr.
40154
Leica APO Televid 82 + 25-50x WW ASPH Okular is available to buy in increments of 1

Leica APO Televid 82 er topmodellen i Leica`s nye serie af spottingscopes, og leverer fantastisk billedkvalitet. I dette sæt medfølger det vidvinklede 25-50x zoomokular.

Leica APO Televid 82 er topmodellen i Leica`s nye serie af spottingscopes. I dette sæt medfølger det vidvinklede 25-50x zoomokular.

Med sit store 82mm objektiv og Leica´s unikke optiske design leverer teleskopet fremragende billedkvalitet, så du kan fordybe dig i livagtige observationer af naturen og dyreliv. Den nye serie af teleskoper fra Leica Sport Optics byder på 4 modeller, der alt efter dine præferencer, sikrer optimale forhold for at nyde dine oplevelser i naturen.

Leica APO Televid 82 - Optimal billedkvalitet til observation af fugle


Topmodellen Leica APO Televid 82 leverer det laveste niveau af farvespredning, hvilket er essentielt for at sikre optimal detaljegengivelse. For garvede fuglekiggere og professionelle ornitologer er dette et vigtigt parameter for præcis identificering af fugle, hvor de små detaljer og nuancer er afgørende. Den apokromatiske korrektion sikrer maksimal undertrykkelse af farvespredning, og dermed endnu bedre skarphed og flere detaljer.

Leica APO Televid 82 er udstyret med det nye optiske High Lux Pro (HLP™) design, der sikrer en høj lystransmission for optimale observationer i svagt lys. Det optiske design med det unikke fluorit-glas og en avanceret HDC™ Multi-coating sørger for uovertruffen farvekorrekthed, exceptionel klarhed og høj kantskarphed.

Præcis fokusering og lav nærgrænse - Ideelt til små motiver og insekter


Det nye Leica APO Televid 82 er designet med det velkendte dobbelte fokussystem, der er udviklet af Leica. Fokuseringssystemet gør det muligt at justere skarpheden hurtigt og præcist ved forsigtigt at rulle de brede fokuseringshjul. Begge Leica APO Televid teleskoper har fordelen af en lav nærgrænse. APO Televid 82 kan stille skarpt på motiver ned til en afstand på cirka 3,9 m, mens lillebroren APO Televid 65 tilbyder en nærgrænse på blot 2,9 m, hvilket gør teleskoperne til et godt valg for dig, der ønsker at nærstudere små insekter og sommerfugle.

Robust byggekvalitet og 100% vandtæt


Uanset hvor i verden du befinder dig eller i hvilket slags vejr, er APO Televid 82 klar til udfordringen. Leica teleskopet har fordelen af et formstøbt magnesium hus i høj kvalitet, der sikrer optimal robusthed, mens vægten holdes nede på blot 1985 gram. Den sorte gummiarmering sikrer et elegant look, og beskytter teleskopet mod mindre stød, og den udtrækkelige modlysblænde sørger for optimal billedkvalitet i al slags lys.

APO Televid 82 er designet til brug i selv de mest krævende miljøer. Den interne nitrogengas-fyldning betyder at teleskopet er 100% vandtæt ned til en dybde på 5 meter, og forhindrer samtidig indvendig dug på objektivelementerne. Leica AquaDura-coatningen beskytter front-glasset mod snavs og mindre ridser, og gør det nemmere at rengøre glasset.

Leica Zoom-okular med 25-50x forstørrelse


I dette kit medfølger det klassiske 25-50x WW ASPH zoom-okular, men Leica APO Televid 82 kan også kombineres med det nye Vario 20x-60x okular med højere forstørrelse. Begge okularer er kompatible med Leica´s 1.8x Extender, der forhøjer forstørrelsen på okularerne til henholdsvis 45-90x og 36-108x.

> Synsfelt Vario 25x-50x WW ASPH: 42m (25x) til 28m (50x)

> Synsfelt Vario 20x-60x: 35m (20x) til 20m (60x)

Digiscoping med Leica teleskoper - Optag billede med kameraer og smartphones


Kameraer og smartphones kan nu bruges med hidtil uset alsidighed og enkelhed.

Det nye spotting scope-system med tilbehør giver nem og effektiv adgang til digiscopingens verden. Med Leica Q-adapteren kan digitalkameraet Leica Q nemt fastgøres til spottingscopets okular, og de optagede fotos kan derefter redigeres direkte på din smartphone via Leica FOTOS-appen.

Ejere af Leica SL- og M-kameraer kan også fotografere direkte gennem okularet med det optimerede Leica 35 mm digiscoping-objektiv. Leica 35 mm digiscoping-objektivet skal blot kombineres med en T2-adapter, der passer til dit kamera-system, og kan derfor anvendes med alle kameraer med udskiftelige objektiver.

Det er nu også muligt hurtigt og nemt at optage observationer med en smartphone. Det sofistikerede adaptersystem med magnetiske holdere fra det amerikanske firma Ollin gør det muligt sikkert at fastgøre næsten enhver smartphone.

10 års garanti på Leica teleskoper


Leica APO Televid 82 + 25-50x WW ASPH okularet er dækket af 10 års garanti, og der medfølger front- og bagdæksel til teleskopet.

More Information
SKU 40154
EAN 4022243401549
Forstørrelse 25-50x
Diameter på frontlinse 82mm
Nærgrænse 3,9m
Vandtæt Ja
Vægt 1990g
Garanti 10 År
Write Your Own Review
You're reviewing:Leica APO Televid 82 + 25-50x WW ASPH Okular
Image Foto Holte © 2020